Manchester Citys skadede anfører, Vincent Kompany, er måske ude indtil sidst på sæsonen, indrømmer holdets manager, Manuel Pellegrini.

Den brølstærke forsvarsspiller har været hårdt ramt af skader siden ankomsten til Manchester City i 2008. Og i kampen mod Sunderland den 26. december kort før årsskiftet gik det igen galt for den belgiske landsholdsspiller, da han som indskifter efter tilbagekomsten fra en langvarig skade kun holdt ni minutter på banen, inden han på ny måtte forlade den med en skade.

Klubbens manager Manuel Pellegrini indrømmer nu, at Kompany måske er ude med sin skade i lægmusklen længe endnu:

»Det er svært at vide. Vi forsøger stadig at finde grunden til de mange skader. Jeg selv er ikke så sikker. Måske resten af sæsonen,« siger han i følge The Guardian på spørgsmålet om, hvornår Kompany igen er klar til at spille.

Til trods for den langvarige skade til Vincent Kompany, er Manuel Pellegrini ifølge The Guardian tilfreds med holdets alternativer i forsvaret og har ingen planer om at forstærke defensiven i januars transfervindue.