Dårligt nyt: Danmark mister CL-plads

Nedtur for de danske klubber, der nu får langt sværere ved at komme med i Champions Leagues gruppespil.

Der kan nu gøres status, efter FC København torsdag aften som det sidste danske hold røg ud af denne sæsons europæiske turneringer. Og der er dårlige nyheder - Danmark har nemlig mistet den 13. plads på UEFAs koefficientliste, der i denne sæson gav FC Nordsjælland en direkte plads i Champions Leagues gruppespil, fordi Chelsea kvalificerede sig til turneringen som vinder uden at kvalificere sig fra Premier League. 

Det betyder, at såvel Danmarksmesteren som nummer to i sæsonen 2013/2014 skal igennem kvalifikationskampe for at få en plads i det eftertragtede CL-gruppespil i 2014/2015.

Det er de dårlige europæiske præstationer i denne sæson, der sender Danmark ned på UEFAs koefficientliste og ud af det fine selskab. Både Cypern og Schweiz har overhalet Danmark, som må tage til takke med en plads som nummer 15.

Læs også: