Danmark er færdige i VM-kvalifikationen og kan nu se frem til otte måneders landsholdsfodbold uden noget som helst på spil. Det lå i kortene på forhånd, men det grænser til det ubærlige, at det netop er efter en kamp som den i går, at den endelige konklusion skal skrives.
Jeg ville være et skarn, hvis ikke jeg anerkendte det danske landsholds indsats, efter en kamp hvor spillerne hverken var kedelige, energiforladte eller uden idéer, sådan som jeg har skrevet flere gange inden for det seneste år, men alt det modsatte. Ud over de to flotte mål af Nicklas Bendtner havde Danmark et frispark på stolpen og et tordenskrald på undersiden af overliggeren, og selvfølgelig skulle italienernes udlignende mål så oven i købet være af den heldige slags.
Midt i ærgrelsen skal vi bare huske på, at det jo slet ikke var i går, Danmark smed billetten. Det var mod Tjekkiet, Bulgarien og Armenien i Parken tidligere i kvalifikationen.
Med den danske exit er det umuligt at forestille sig Morten Olsen forlænge den kontrakt, der udløber til sommer, selvom han i løbet af efteråret slugte en stribe kameler (Rommedahl, Nicklas Pedersen, Simon Kjær), og endnu engang viste, at han er i stand til at gentænke sit hold.
I den optimale verden takkede Morten Olsen af med en sejr og en velfortjent hyldest på tirsdag mod Malta, så en ny træner kunne overtage så hurtigt som muligt.
Jeg håber, Jim Stjerne Hansen er gået i gang med at sondere terrænet indgående, og at han har lagt vejen forbi udlandet i sin søgen, selvom han virker ret optaget af at finde en dansker og har gentaget, at et dansk pas er at foretrække.
Jeg kan ikke forstå hvorfor.
De mest oplagte danske emner hedder, hvis vi trækker Michael Laudrup fra, fordi han sandsynligvis stadig har ambitioner på klubplan, Morten Wieghorst og Kasper Hjulmand, fordi de i spillestil ligger i direkte forlængelse af Morten Olsen, og begge - trods dårlige perioder - har vist, at de kan skabe resultater. To personer, jeg opfatter som ekstremt dygtige, uhyre sympatiske og med potentialet til at træne store hold som det danske landshold.
Men er det ikke noget andet, der skal til? Skal dansk fodbold ikke netop have ny inspiration? Er det ikke netop en udlænding, der er brug for? Hvad vil Kasper Hjulmand og Morten Wieghorst - igen med al respekt - reelt kunne tilføre det danske landshold af nye impulser?
Vi talte i går med folk omkring flere store udenlandske trænere, der fortalte, at de var interesserede i det danske landshold. Økonomien var ikke et tema. For tre-fire år siden stak jeg en finger i jorden hos agenter for hollandske og tysker trænere på højt niveau, og meldingen var den samme. Danmark er et attraktivt land at træne. Danske spillere har et godt ry for at være disciplinerede, taktisk velfunderede og med en spændende tilgang til spillet, og Danmark er et land, selv store trænere gerne vil opholde sig i i mindst lige så store perioder, som Morten Olsen har gjort det i nu 13 år.
Jeg tror ikke, Jim Stjerne Hansen end har forhørt sig i det miljø. Det burde han.
