Citys storsejrede sig i kvartfinalen

Manchester City havde som ventet ingen problemer med at ordne Leeds United fra den næstbedste engelske række i FA Cup'en.

Manchester City var storfavoritter i FA Cup'ens ottendedelsfinale mod Leeds United fra den næstbedste række, og de forsvarende engelske mestre viste sig tilliden værdig med en sejr på 4-0.

De to klubber havde mødt hinanden 103 gange inden søndagens opgør, men mærkværdigvis nok aldrig tidligere i FA Cup'en.

Leeds United havde i runden forinden elimineret Tottenham Hotspur, men søndag fik hjemmeholdet en superstart, da Yaya Touré afsluttede et godt, gennemspillet Manchester City-angreb med at score efter fem minutter. Og da Sergio "Kun" Agüero ti minutter senere scorede på et straffespark begået mod argentineren selv, var forrige års FA Cup-vindere allerede godt på vej til kvartfinalen.

2-0 holdt til pausen, hvor Leeds-manager Neil Warnock forsøgte sig med en dobbelt-udskiftning i forsøget på at vende slagets gang for den tidligere storklub.

Syv minutter ind i anden halvleg begravede Carlos Tévez dog al tvivl om udfaldet, da han scorede fra en halv meters afstand.

Sergio "Kun" Agüero lukkede og slukkede med sit andet og Manchester Citys fjerde mål 17 minutter før tid.

Læs også:

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08