City-målmand bevarer titeltro

Manchester City-målmanden Joe Hart nægter at opgive det engelske mesterskab, så længe det matematisk er muligt at nå

Manchester City lignede på tidligere på sæsonen et rigtig godt bud på en engelsk mester, men i løbet af de seneste uger har de lyseblå tabt terræn i toppen, hvor klubben er fem point efter Manchester United med fire kampe tilbage af sæsonen.

Det har fået mange til at mene, at mesterskabskampen er overstået og at Manchester United er så godt som sikre på titlen, men Manchester City-målmand Joe Hart har ikke opgivet endnu.

- Det giver ingen mening at stille op til kamp, hvis titelkampen er overstået. Vi er nødt til at bevare troen, vi skal stadig kæmpe for eneste mulige point, siger Joe Hart ifølge Sky Sports.

Manchester City-manager Roberto Mancini har tidligere udtalt, at mesterskabet er så godt som afgjort, men det skal man ikke lægge noget i, mener Joe Hart.

- Jeg tror ikke, at han mener, at sæsonen er overstået. Jeg tror, at han bare vil underspille lidt og lade os gøre, hvad der skal gres. Ingen af os vil give op, før det er matematisk umuligt, understreger Joe Hart.

Manchester City møder i weekenden Arsenal og skal også spille mod Manchester United senere på måneden.

tipsbladet.dk

Læs også: