KØB PLUS!

Chicharito: De Gea bliver nr. 1 i verden

Manchester United-keeperen David de Gea høster frugterne af sin gode form.

David de Gea har aldrig været bedre i Manchester United-trøjen, og nu høster han stor anerkendelse fra sine holdkammerater.

Først var det Wayne Rooney, som gladeligt delte ud af roserne, og denne gang er det så angrebskollegaen Javier Hernandez' tur.

- David gør det fantastisk, og om et par år vil han være nummer et i verden, konstaterer Chicharito over for Sky Sports.

- De fleste, som ved noget om fodbold, ved, at David er en topklasse-målmand. Det er derfor, Manchester United købte ham. De så, hvor god han kan være. Hvis han ikke havde niveauet til at spille i denne klub, ville han ikke være her, uddyber mexicaneren.

De flotte gloser kommer efter spanierens seneste pragtpræstation, da Manchester United modstod et stort pres fra Real Madrid i onsdags og fik et brugbart 1-1-resultat med hjem fra Spanien i Champions League.

Her var sidsteskansen stærkt involveret og lavede blandt andet en karatesparks-redning på stregen.

- For mig er han en komplet målmand. Du så de store redninger, han havde i onsdags. Han kan også spille med fødderne, hvilket er meget brugbart for en målmand, fortsætter Chicharito.

Alt imens sidder danske Anders Lindegaard på United-bænken og kan se langt efter spilletid.

Læs også: