Casillas' overmand: Respektløst

Antonio Adán savner respekt for at have slået Iker Casillas af pinden som førstemålmand i Real Madrid.

Tronskiftet på Real Madrids målmandspost har hidtil handlet om magtkampen mellem Iker Casillas og José Mourinho.

Uden for orkanens øje har 25-årige Antonio Adán i tavshed stået tilbage som den store vinder med startpladser i kongeklubbens seneste to kampe mod henholdsvis Malaga og Real Sociedad.

Målmandsskiftet har fået Real Madrid-tilhængerne til at starte, hvad der ligner en regulær krig mod José Mourinho, mens klubikonet Iker Casillas omvendt modtager massiv støtte.

Det så man tydeligt i søndagens kamp mod Real Sociedad, da Iker Casillas måtte afløse udviste Antonio Adán efter blot fem minutters spil. Til massive klapsalver fra tribunerne, mens Adán duknakket gik i omklædningsrummet.

Nu tager målmanden bladet fra munden.

- Der har været en masse snak i de seneste uger. Jeg har prøvet at holde mig ude af det. Jeg ved, at jeg har tjent min plads i start-11'eren gennem mit hårde arbejde, siger han til Madrid-avisen Marca og fortsætter:

- Jeg har været her i 16 år og intet overrasker mig. Nogle udtalelser har været respektløse. Jeg er en del af denne trup uanset hvad. Jeg kommer fra Real Madrids ungdomsakademi for dem, der ikke ved, hvor jeg kom fra. Jeg ved, hvordan jeg kom hertil, og jeg agter at fortsætte som altid, siger Antonio Adán.

Samtidig ærgrer han sig over, at det kun blev til fem minutter mellem stængerne i aftenens kamp mod Sociedad.

- Jeg var meget vred, da jeg kom til omklædningsrummet. Det er normalt, når du har stort set ikke spillet på højeste niveau, og så bliver smidt ud efter fem minutter. I mine øjne var det ikke til direkte rødt. Der var straffe, men udvisningen var hård, siger Adán.

Spørgsmålet er nu, hvem José Mourinho satser på i fremtiden. Og hvordan Adáns fremtid ser ud, hvis Mourinho er færdig i Real Madrid til sommer.

Læs også:

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
HISTORISK BILLIGT: Få fast rente på 1%

HISTORISK BILLIGT: Få fast rente på 1%

26/08
Privatøkonomi

Spar penge: Få styr på dit boliglån

16/07
Privatøkonomi

Scor en formue: En halv million mere i pension

10/09
Privatøkonomi

Få bankbogen til at svulme

22/08