BT lancerer nu et nyt sportsmagasin på web-tv.

I 'Tredje halvleg' sætter vi sporten på spidsen. Hver uge tager vi aktuelle sager op og giver jer knivskarpe analyser.

I denne udgave diskuterer vi om fodbolddommere ikke skal have lov til også at se de tv-billeder, som alle vi andre kan se, når de har truffet en kontrovesiel kendelse.

For der var i weekenden superligarunde rigtig mange episoder, hvor det kunne have været aktuelt. Der var Ronnie Schwartz' tackling på Tom Høgli, Patrick Banggards røde kort mod Randers og ikke mindst Esbjergs straffespark i Hobro.

Men ville det virkelig gøre det hele mere fair, og er der ikke stor risiko for, at spillet vil blive ødelagt af alt for mange spilstop, hvis dommerne får muligheden for hele tiden at løbe ud til tv-skærmene?

Det debatterer fodboldredaktør og nyhedschef på BT Sporten Morten Crone Sejersbøl og sportsredaktør på Berlingske med vært Rasmus Dam Nielsen.