BT forklarer dig her, hvorfor Danmarks EM-kvalifikationskamp fredag aften mod Albanien er så vigtig.

Nummer 1 og 2 går direkte videre til EM

Nummer 3 skal spille to playoff-kampe mod nummer 3 fra en af de andre otte grupper. Det er dog kun de bedste otte 3’ere, der skal spille playoff.

SÅDAN KOMMER VI TIL EM

*Hvis Danmark vinder over Albanien, kommer vi til EM, hvis:
.. vi også vinder de to sidste kampe over Armenien og Portugal
.. eller hvis vi maksimalt får tre point færre i vores to resterende kampe, end Albanien får i sine tre resterende kampe mod Portugal, Serbien og Armenien.

*Hvis kampen ender uafgjort, er vi afhængige af, at Albanien taber point i sine sidste kampe. Der er dog forskel på, om den bliver 0-0, 1-1 eller 2-2, fordi det vil påvirke Danmark og Albaniens indbyrdes stilling. I tilfælde af 0-0 er Danmark bedst indbyrdes (efter 1-1 i Albanien har Danmark flest udebanemål) og kommer til EM, hvis vi får mindst lige så mange point i de to sidste kampe, som Albanien får i sine tre sidste kampe. Ved 1-1 er Danmark og Albanien helt lige indbyrdes (efter også at have spillet 1-1 i Albanien). Danmark kommer til EM, hvis vi får lige så mange point, men mindst et mål mere end Albanien i de sidste kampe. Ved 2-2 er Albanien bedst indbyrdes. Danmark kommer til EM, hvis vi får flere point i vores sidste to kampe, end Albanien får i sine tre sidste kampe.

*Hvis Albanien vinder, kommer vi til EM, hvis...
...Vi får mindst fire point mere i vores to sidste kampe, end Albanien får i sine tre sidste.

Stillingen inden aftenens kampe:

1. Portugal 5 4 0 1 7 - 4 12
2. Danmark 5 3 1 1 8 - 4 10
3. Albanien 4 3 1 0 7 - 2 10
4. Armenien 5 0 1 4 5 - 9 1
5. Serbien 5 0 1 4 3 - 11 -2