Bryllupsrejsen er ovre for Ståle

Den tidligere FCK-træner Ståle Solbakken er under et alvorligt pres i engelske Wolverhampton.

Peter Beagrie er Sky Sports' ekspert på The Championship. Han har fulgt Ståle Solbakken tæt siden nordmandens ankomst i sommer. Der er brug for en modreaktion fra Wolverhampton snart, hvis Solbakken skal beholde sin plads på bænken, siger Beagrie.

- Syv kampe uden sejr er fælt. Men sådan er det, The Championship er den hårdeste liga i verden, siger Beagrie.

Klubben tog ellers godt imod den tidligere FCK og FC Köln træner, og både spillere og fans var positive overfor Solbakkens nye tiltag. Specielt signinger som Bakary Sako og Tongo Doumbia viste sig som værdifulde. Men uden sejre glemmes alt det hurtigt. 
 
- Nu er bryllupsrejsen ovre. Den dårlige form den sidste tid. Manglen på point har til tider også været på grund af mangel på ledelse. Nu stiller fansene spørgsmålstegn og vil have Mick McCarthy tilbage, fortæller Beagrie.

Eksperten mener dog også, at Ståles tropper har været uheldige med kendelser som er blevet udslagsgivende for flere kampe, måske vender det snart. Wolves ligger i øjeblikket på 16. pladsen i The Championship.

Læs også: