Med det overraskende nederlag til OB sejlede Brøndby endnu længere væk fra FC København på førstpladsen. Der er nu ni point op til førerholdet, men træner Alexander Zorniger afviser, at det er noget, der bekymrer ham:
»Jeg er ikke interesseret i afstanden mellem os og FC København.«
Hvorfor ikke?
»Hvorfor skulle jeg være det?«
Der var ellers store chancer til Brøndby IF, der ikke formåede at indhente den føring, som Odense Boldklub skaffede sig i første halvleg. Brøndby IF taber dermed 1-0 til fynboerne, der bryder en meget dårlig stime.
Vis mere
Fordi I vel spiller for at vinde mesterskabet.
»Vi spiller for at udvikle os. Er du klar over, hvor mange spillere fra dagens startopstilling, der spillede fast i sidste sæson? Det skal jeg sige dig. Vi spiller med en midtbane på 21, 21, 21 og 22 år. Vi har en på 20 på venstreback. Ingen af dem på nær Lebogang Phiri spillede fast i sidste sæson. Så vi har stadig et stykke vej at gå, og vi skal fortsætte i samme spor.«
»Det var vores 17. kamp i dag (i går, red.) og bare vores tredje nederlag. Jeg er ikke tilfreds med vores positionering i forhold til vores modstandere i de tre kampe, men alt det andet er bare et tema for jer, medierne. I kan trække ud af det, hvad I vil. Det er ikke mit job at skabe et mesterhold denne sæon. Jeg beklager.«
Du siger, at I spiller for at udvikle jer. Betyder det, at det er lige meget om I bliver nummer to eller nummer 13?
»Er vi nummer to eller nummer 13 lige nu? Vi er nummer to, og jeg synes, vi har vundet mange kampe i år. Vi har lige vundet tre i streg. Drengene har gjort det rigtig godt, men uheldigvis er det sådan i sport, at du ikke altid kan gøre, hvad du vil. Der er også en modstander på den anden side, som vil vinde. Vi udvikler os. Sådan er det.«
I har spillet 17 kampe, siger du. Er I ved trætte?
»Hvor er det sødt. Det er sådan et sødt spørgsmål. Svaret er nej. Jeg er rimelig sikker på, at du som professionel journalist, så kender du resultaterne, og du ved også, at vi har spillet rigtig godt,« siger Zorniger.