FC Midtjylland styrter af sted i toppen af ligaen med ti point ned til nummer to. Brøndby har hele 13 point op til duksene fra Herning, og sportschef Per Rud tager hatten af for 'udbryderne', men han vil alligevel ikke skrive rivalerne FC København helt ud af guldkampen.

- Det er oplagt, at det bliver det hold, der har lagt sig i spidsen. Det er en fantastisk sejrsstime, de er inde i. Det ligger til at blive dem, men FCK skal man ikke afskrive, siger han.

Med tilgange som Johan Elmander, Teemu Pukki og ikke mindst Daniel Agger så blev Brøndby helt naturligt i sæsonens indledende fase meldt op som mulig mester. Om de blå-gules vinderchancer er Per Rud diplomatisk i mælet og påpeger plads for forbedringer.

Læs også:

- Vi vil forbedre sidste sæsons fjerdeplads. Det kræver rigtig mange sejre. Vi har haft udfordringer på udebane, og det er vi nødt til at forbedre, hvis vi skal være med helt fremme. Fokus er dog på at forbedre spillet, så vi kan løftes os, siger han.

Brøndby vandt en kneben 1-0 sejr over Sønderjyske søndag og gæster FC Nordsjælland i næste runde.