Mandag aften er der meldinger om slagsmål og tåregas efter dagens kamp mellem Brøndby og F.C. København.

Omkring kl. 18.45 er betjente med gasmasker i gang med at trænge en gruppe Brøndby-fans i retning mod Hovsa Bodega i Brøndby. Det oplyser BTs mand på stedet.

Til BT bekræfter Vestegns Politi, at der har været ballade ved Brøndby Stadion efter kampen.

»En gruppe Brøndby-fans forsøgte ved Brøndbyvester Boulevard at komme over til en gruppe FCK-fans. I den forbindelse blev der kastet genstande mod politiet, da vi gik i mellem. Det resulterede i, at vi kortvarigt måtte bruge tåregas,« siger Claus Buhr fra Vestegns Politi.

Fodbold, Brøndby vs Fck. Skuffede Brøndbyfans skabte ballade uden for Brøndby Stadion. Der blev trukket knipler og kastet med brosten.
Fodbold, Brøndby vs Fck. Skuffede Brøndbyfans skabte ballade uden for Brøndby Stadion. Der blev trukket knipler og kastet med brosten. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Optøjerne har indtil videre resulteret i to anholdelser. Der skulle dog være faldet ro over situationen nu.

»FCK’s fans er på vej ombord på det særtog, der er til dem i god ro og orden. De kører formentlig fra Brøndbyøster om fem minutter. Ellers er der roligt herude,« siger Claus Buhr.

Under dages derby fandt en ubehagelig scene sted, da fans smed døde rotter på banen, da Ludwig Augustinsson fra FCK ville tage et hjørnespark. I artiklen her på bt.dk kan du se billeder af epiosden.

FCK vandt dagens derby i Brøndby. Dermed er københavnerne nu 13 point foran Brøndby i toppen af Superligaen.

Opdateres...

Fodbold, Brøndby vs Fck. Skuffede Brøndbyfans skabte ballade uden for Brøndby Stadion. Der blev trukket knipler og kastet med brosten.
Fodbold, Brøndby vs Fck. Skuffede Brøndbyfans skabte ballade uden for Brøndby Stadion. Der blev trukket knipler og kastet med brosten. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Foto: Mathias Øgendahl.
Vis mere

Foto: Mathias Øgendahl.
Vis mere