I den norske 3. division i fodbold findes et sæt holdkammerater, der passer særlig godt på hinanden.

Robin Wekre og Morris Sheikh hedder de to gutter, hvis meget, meget tætte venskab har taget sin tur rundt omkring i det norske medielandskab de seneste dage.

I deres kamp for klubben Verdal mod Steinkjer stod de to i en tre-mandsmur for at dæmme op for et frispark, og mens skytten stod og gjorde sig klar, overlappede Wekre og Sheikhs hænder, så de dækkede for kammeratens og ikke eget skridt.

FBL-ITA-SERIE A-ROMA-CAGLIARI


Wekre fnisede lidt allerede under selve akten, og til Trønder-Avisa, der har klippet med de to gøglere, siger han:

- Åh ja, de fik I også.

Var det et indøvet træk for at psyke modstanderen?

- Hmm, nej, ikke helt. Vi kan bare godt lide at fjolle lidt rundt med sådanne ting, siger Wekre til avisen.