Hvilken dansk fodboldspiller satte det største aftryk på det forgangne år? Det er spørgsmålet, når Spillerforeningen uddeler sæsonens mest prestigefyldte fodboldpris, Årets Fodboldspiller.

Fem spillere er blevet nomineret til prisen, som bliver uddelt efter en afstemning mellem de hjemlige spillere fra Danmarksturneringen og de udlandsprofessionelle.

De fem nominerede har alle på forskellig vis taget et stort skridt frem i deres karriere i året, der gik.

Lasse Vibe, IFK Göteborg.
Fik debut på landsholdet og blev topscorer i Allsvenskan. Forventes at skifte til en større klub i vinterens transfervindue.

Kasper Schmeichel, Leicester
Rykkede op i Premier League med Leicester og blev fast mand i målet på landsholdet.

Pierre-Emile Højbjerg, Bayern München
Landsholdsdebut med tydelige lederevner og markant aftryk på midtbanen. Spilletid på et af verdens bedste klubhold og allerede kåret til Årets Talent 2014.

Lasse Schöne, Ajax
Har etableret sig som en målfarlig profil hos Ajax, hvor han har været en bærende spiller både i Æresdivisionen og i Champions League-kampene.

Christian Eriksen, Tottenham
Har overvundet al skepsis og har markeret sig flot i Premier League, hvor han ofte er spilleren, der gør forskellen for Tottenham, hvad enten det er i rollen som oplægger eller som målscorer. Vandt prisen sidste år og kan meget vel tænkes at gøre det igen.

Hvem mener du skal have prisen? Stem her: