KØB PLUS!

Blackburn-farce: Ansætter ukendt træner

Efter afskeden med manager Henning Berg vil Blackburns asiatiske ejere nu ansætte en total ukendt træner

Den øjeblikkelige situation i den engelske klub Blackburn viser med al tydelighed, hvor galt det kan gå, når rigmænd køber en klub, de slet ikke har evnerne til at lede.

For Venky-familien laver gerne tvivlsomme samarbejder med mere eller mindre obskure agenter, henter ubrugelig spillere ind og fyrer gerne deres manager, hvis tingene ikke lige flasker sig. Det sidste skete for nordmanden Henning Berg, der blev fyret torsdag efter blot 57 dage som manager.

Med Henning Berg røg også resten af trænerteamet, så nu skal Blackburn på jagt efter nye folk. Dem har de tilsyneladende allerede fundet. Og manden der skal være med til at redde Blackburn er Ali. Det skriver Daily Mail. 

Hvis navnet ikke lige siger dig noget, så er du lovligt undskyldt. Ingen i England kender ham, og lige nu ryster alle bare på hovedet af udviklingen.

For Ali har absolut ingen erfaring som top-træner. Ali har spillet i spanske Murcia som professionel fodboldspiller og som ung var han omkring Arsenal, men som træner rækker hans erfaring til en rolle som leder af et ungdomsprogram for fodboldspillere i Dagenham, og de største resultater har han opnået med et indisk U15-hold i Arsenal's 'football festival' i 2011.
 
Og det sidste gør en forskel. For Blackburn ejere kommer fra netop Indien, og de vil meget gerne hente en træner ind, der kan sættes i direkte forbindelse med landet og som har asiatiske rødder. Det har 39-årige indiske Ali. Desuden kendes han også i Indien, fordi han har medvirket i Bollywood-filmen Dhan Dhana Dhan Goal.

Daily Mail skriver, at det er planen, at Ali skal være en del af teamet i Blackburn sammen med 'head-coach' Kevin Macdonald, og at Ali faktisk for nylig var omkring Blackburn for at overvære Henning Berg's træning.

  

Læs også: