KØB PLUS!

Benitez i hårdt opgør med Terry

Ifølge The Sun har Rafa Benitez og John Terry haft et opgør i omklædningsrummet foran resten af truppen.

Anfører John Terry er blandt de mest populære spillere blandt Chelsea-fans, men det freder ham ikke i omklædningsrummet.

Ifølge den engelske avis The Sun har John Terry haft et skænderi med træner Rafa Benitez. Det skete efter Chelseas nylige nederlag til Newcastle på 2-3. Benitez var rasende over kampens forløb og ikke mindst John Terry.

- Benitez gav John Terry skylden for to mål. Han bebrejdede ham for at slippe Jonas Gutierrez (Newcastle-spiller, red) ved Newcastles første mål, og for at gå ned i en tackling uden at vinde bolden ved det andet mål, siger en 'chelsea-kilde' til The Sun.

- John Terry var ikke tilfreds med kritikken, og han gav bossen tilbage på samme måde overfor de andre spillere i omklædningsrummet, siger kilden, som også bemærker, at Benitez kritiserede Terrys form, efter han har været skadet i tre måneder.

- Alle var lamslået over den måde manageren pegede John Terry ud. Det var ikke den normale måde at gøre det på i Chelsea, siger Chelsea-kilden.

Læs også: