Nicklas Bendtner har - ifølge tyske Bild i hvert fald - sagt farvel til holdkammeraterne i Wolfsburg før jul.
Nicklas Bendtner har - ifølge tyske Bild i hvert fald - sagt farvel til holdkammeraterne i Wolfsburg før jul. Foto: FABIAN BIMMER

Nicklas Bendtners agent, Ivan Marko Benes, ønsker ikke at kommentere på Bilds historie om, at Nicklas Bendtner skal have sagt farvel til holdkammeraterne, men siger, at angriberen er mødt til Wolfsburg-træning i det nye år.

Der har ikke været noget konkret i forhold til Nicklas Bendtners mulige exit fra Wolfsburg i rigtig lang tid, men tirsdagens Bild-historie giver den første sådan rigtig kraftige indikation af, at danskeren og Wolfsburgs veje snart skilles.

Ifølge Bild har Nicklas Bendtner foran spillerne i den tyske Bundesliga-klub meddelt, at han forlader klubben i det transfervindue, som netop er åbnet, men det vil Ivan Marko Benes hverken be- eller afkræfte.

»Nicklas er mødt op i Wolfsburg med truppen som alle andre til mandagens træning, og han har kontrakt med klubben halvandet år endnu. Ellers har jeg ikke yderligere kommentarer,« siger Ivan Marko Benes til bt.dk.

Så du vil ikke kommentere på, om England eller FCK kunne være en mulighed for Nicklas Bendtner?

»Nej. Jeg har ikke yderligere kommentarer.«

Nicklas Bendtner har tidligere sagt til bt.dk, at det vil være en drøm at spille for FCK en dag. Han fortalte også, at han har talt med Ståle Solbakken »et par gange« uden, at det dog har handlet om et klubskifte.

SOC/

Nicklas Bendtner har været i Wolfsburg i 17 måneder, men opholdet har ikke været nogen udpræget succes.

I 2014-2015-sæsonen scorede han blot fem mål på hele sæsonen - i 2015-2016-sæsonen har han scoret fire gange for Wolfsburg. Den manglende spilletid skyldes hovedsageligt, at angriberne Andre Schürrle, Max Kruse og Bas Dost står foran i angriber-køen.

bt.dk har været i dialog med Nicklas Bendtners PR-rådgiver, Elisa Lykke, som foreligger en interview-forespørgsel for Nicklas Bendtner. Endnu er det ikke lykkedes at få en kommentar fra Bendtner.

SMS

Hitter på Facebook