Nicklas Bendtner har udviklet sig fra en rebel til en spiller, der sætter holdets succes foran sin egen.
Han holder sig for sig selv. Snakker ikke rigtig med nogen. Hører lidt musik, snakker i telefon, går en tur, sover. Lader Morten Olsens strategi synke ind. Går i bad, inden han går ud til sin faste plads i bussen. Alene og i sine egne tanker.
Det er Nicklas Bendtners sidste timer inden en kamp. Fokus og koncentration på opgaven. Både hans egne opgaver og holdets. Og mens det første var det vigtigste for Nicklas Bendtner, da han startede på landsholdet, er det danske kollektiv nu førsteprioritet for angriberen. Også vigtigere end sin egen succes.
- Jeg føler, at jeg har fået et andet syn på det at være en del af et hold. Lige da jeg kom ind på holdet, var det meget mig selv og mig, som jeg tænkte mere over i forhold til holdet. Men i takt med at jeg er blevet ældre og klogere, så har jeg lært nødvendigheden af holdet, nødvendigheden af at man er sammen, siger Nicklas Bendtner, mens han står og støtter sig til en bande på træningsbanen i Kolobrzeg.
Den lange angriber lader blikket falde ned, men får hurtigt løftet det igen og fortsætter sin fortælling om den personlige udvikling.
- Sådan synes jeg, at jeg har haft det i de seneste tre-fire år. Det var kun, da jeg kom på holdet, at jeg ikke var klar over, hvor vigtigt det var, og hvor stærkt båndet i den danske trup var. Men det blev jeg hurtigt klar over, og det har 100 procent gjort mig til en bedre spiller, siger Bendtner, der til spørgsmålet om, hvornår skiftet fra fokusset på egen succes til kollektivets bedste skete, svarer:
- Det skete bare efter nogle begivenheder.
Det skal nu ikke misforstås. Nicklas Bendtner har stadig den nødvendige egoisme, når han står foran mål, påpeger han, men hvis han skal vælge mellem at score mange EM-mål og holdets succes, er der ingen tvivl hos den 24-årige angriber.
- Jeg læste på et tidspunkt et citat fra Hernan Crespo, hvor han sagde, at alle de mål, han havde scoret i sin karriere, ville han bytte for at få et VM-trofæ. Og de fleste angribere, tror jeg, har det på samme måde. Det er vigtigt, at man har noget at holde fast på og kan se på (når karrieren er slut, red.). Det betyder meget mere, end at man har scoret et vist antal mål, siger han og fortsætter:
- Man skal naturligvis stadig have noget egoisme, især når du står foran mål og får chancerne, men uden for banen skal du fungere i et sammenhold, og jo bedre sammenholdet er uden for banen, jo bedre har man det også på banen. Man har selvfølgelig også hørt om spillere, der hader hinanden, hvorefter der ikke er nogen problemer på banen. Sådan har jeg også selv haft det. Og sådan skal det jo også være. Man skal kunne se bort fra, at selv om man arbejder sammen med nogle, man ikke kan lide, skal man stadig have det til at fungere, siger han og slår fast:
- Hvis jeg kan score et mål her til EM, er det fint. Hvis jeg kan score flere, er det endnu bedre. Jo flere, desto bedre. Men min vigtigste personlige målsætning er, at vi som hold får opfyldt de mål, vi sætter os, og hvis scoringer fra mine fødder kan hjælpe med til det, er det perfekt. Hvis ikke, og vi alligevel går videre, er det også fint.
