Bayern München nægter at lade den nyansatte engelske landstræner Sam Allardyce fik sit ønske opfyldt om at låne hos den tyske storklub.

Umiddelbart burde jobbet som landstræner for det engelske fodboldlandshold åbne op for en masse muligheder, men det er ikke den følelse, som Sam Allardyce sidder med efter sin første periode i rollen.

’Big Sam’ havde nemlig et stort ønske om at låne Paul Clement som en del af træner-teamet hos det engelske landshold. Problemet er bare, at det vil Bayern München, der har træneren ansat, ikke tillade, da han skal koncentrere sig fuldt ud om det tyske hold. Det skriver The Guardian.

Paul Clement var i sidste sæson cheftræner for Derby County, men blev i februar noget overraskende fyret, selvom de lå helt i toppen i Championship. Efterfølgende blev han altså ansat i den tyske storklub til at støtte Carlo Ancelotti, som han også har gjort i Chelsea, Paris St. Germain og Real Madrid.

Det var meningen, at Paul Clement skulle have afløst Gary Neville i trænerteamet, men Sam Allardyce må altså lede videre.