De forsvarende mestre fra Bayern München kunne med en sejr over Hertha Berlin og et pointtab i Wolfsburg fejre klubbens 25. mesterskab og dermed jubilæum.

På trods af utrolige 80 procents boldbesiddelse formåede de tyske mestre Bayern München ikke at få kuglen i kassen hjemme mod Hertha Berlin før til allersidst, hvor Bastian Schweinsteiger flugtede kuglen i kassen.

Bayern Münich kom ellers med en 6-1-sejr i bagagen, da de i tirsdagens Champions League-kvartfinale smadrede FC Porto med 6-1, efter at have ført 5-0 efter en halv time.

I tirsdagens kastede tyskerne angreb efter angreb mod de stakkels portugisere som bølger i en slem middelhavsstorm, men mod Hertha Berlin ramte de bayerske spillere kun kassen fem gange.

Med lørdagens 1-0-sejr er Bayern nu 15 point foran Wolfsburg med fire kampe igen. Wolfsburg spiller deres femtesidste opgør søndag ude mod Gladbach. Formår Wolfsburg ikke at hente en sejr, bliver Bayern München mestre for 25 gang.

Wolfsburg skal dog hente 32 mål ind på Bayern for at nå førstepladsen i deres fem resterende kampe, og dermed kan de bayerske fans godt begynde at råbe prost om sejrsøllene vom fass.

Den Bayern München-ejet dansker Pierre Emile-Højbjerg er i indeværende sæson udlånt til Augsburg, og har derfor ikke den store aktie i Bayerns 'næsten-mesterskab'. Her nyder det 19-årige kæmpetalent dog stor succes istedet for Bayerns bænk, og lørdag havde danskeren en fod med i Augsburgs mål til 2-2. Augsburg endte dog med at tabe 3-2 til bundproppen Hamburger SV.

Bayern München kan nu sigte efter 'the treble', hvor tyskerne skal op imod Pep Guardiolas tidligere hold, FC Barcelona, i semifinalen i Champions League.