Bayern München enig med Xabi Alonso
Det bekræfter Bayerns finansdirektør, Jan-Christian Dreesen, i en samtale med Bild. På Bayern Münchens officielle Twitter-konto bekræfter klubben ligeledes, at Xabi Alonso torsdag gennemgår lægetjekket hos de tyske mestre.
Spanieren, der til november fylder 33 år, har i fem sæsoner spillet en afgørende rolle på den centrale midtbane i Real Madrid. Nu lader det dog til, at midtbanegeneralen er ved at blive skubbet ud i kulden, og det reagerer han prompte på.
Handlen er dog ikke officiel, før Real Madrid også har godkendt den, og endnu er der ikke fundet en pris for mesteren af den lange aflevering. Angiveligt kommer han ikke til at koste mere end 75 mio. kr.
I den personlige kontrakt skulle Alonso dog få en klækkelig lønforhøjelse, da han ville gå fra et årligt salær på 45 mio. kr. til 75 mio. kr.
Den karismatiske midtbane-general forlader ikke kun sin klub. Også på landsholdet har Alonso torsdag sagt stop, da han i et offentligt brev bekendtgjorde, at det var tid til at ende landsholdskarrieren. Han nåede op på 114 landskampe og 16 mål.
mest læste
fanget på video
Vanvids-
projekt
Vanvids-
projekt
Vanvids-
projekt
weekendavisen
Bliver
afgørende
Bliver
afgørende
Bliver
afgørende
Kørere anholdt
Frygtelig
tragedie
Frygtelig
tragedie
Frygtelig
tragedie