Bayern München og Arsenal tørner sammen i ottendedelsfinalen af årets Champions League, hvilket er en gentagelse fra sidste sæsons turnering.

Nummer 1 i Bundeligaen og Premier League møder hinanden til næste år i Champions League, og ifølge sportsdirektør hos Bayern München Karl-Heinz Rummenigge kunne den lodtrækning have været langt bedre.

- Vi følger selvfølgelig Premier League og ved, at de er et stærkt hold. Heldigvis har vi den sidste kamp hjemme, men vi ved også, at vi tabte hjemme til Arsenal i sidste sæson.

- De er en af de værste modstandere, vi kunne have trukket, men vi må tage det, som det kommer. Man håber selvfølgelig altid på en svagere modstander, sagde Rummenigge til Eurosport.

Hans kollega hos Arsenal var lidt mere positiv og så frem til to gode kampe.

- Vi ved, at det bliver en svær kamp, men vi håber på to gode resultater. Hvis vi kan vinde den første kamp, så er det godt. Sidste sæson tabte vi på hjemmebane, og det håber vi på at kunne gøre anderledes denne gang, sagde Arsenals klubsekretær David Miles til Eurosport.

Ottendedelsfinalerne i Champions League spilles 18., 19., 25. og 26. februar med returkampe 11., 12., 18. og 19. marts.