Neymars 20-årige lillesøster, Rafaella Beckran, har på Instagram afsløret, at hun er i et forhold med Inter-spilleren Gabriel Barbosa, som spiller sammen med hendes bror på det brasilianske landshold.

På det sociale medie, som hun i øvrigt er en flittig bruger af, har hun delt et billede, hvor hun og den ligeledes 20-årige Gabriel 'Gabigol' Barbosa kysser. Det samme har han gjort, og for at markere deres kærlighed har de begge under billedet lavet en hjerte-emoji.