Den tidligere Barcelona-reservemålmand José Manuel Pinto har lagt handskerne på hylden og i stedet kastet sig over musikken. Nu har han udgivet sin tredje single - denne gang i selskab af en nuværende Barcelona-profil - og det er i en god sags tjeneste.

Sangen, der har titlen 'Eres Especial' (Du er speciel, red.) er en del af en oplysningskampagne om spiseforstyrrelser. Samtlige indtægter fra singlen går til det spanske organisation for bekæmpelse af anoreksi og bulimi (FEACAB), og som trækplaster har Pinto teamet op med Barcelona-backen Dani Alves og sangeren Mario Baro.

Om Dani Alves har fundet sin nye karrierevej, når han ikke længere skal spille fodbold, er måske tvivlsomt, men den brasilianske landsholdsback viser i sangen et vist potentiale, når det kommer til at rappe. Hør selv efter i videoen øverst i artiklen.