Luis Suarez (tv) udgør i dag en vigtig tredjedel af MSN-angrebet. Men i virkeligheden ville Barcelona hellere have haft en tidligere Atletico Madrid-spiller, argentineren Sergio Aguero.
Luis Suarez (tv) udgør i dag en vigtig tredjedel af MSN-angrebet. Men i virkeligheden ville Barcelona hellere have haft en tidligere Atletico Madrid-spiller, argentineren Sergio Aguero. Foto: ALBERT GEA

Barcelona har haft stort udbytte af at have hentet Luis Suarez fra Liverpool. Men i virkeligheden ville man hellere have haft Sergio Aguëro, Manchester Citys målfarlige argentiner.

Det afslører den tidligere sportsdirektør Andoni Zubizarreta i et interview med den spanske sportsavis Marca.

SOCCER-SPAIN/

»Vi havde adskillige muligheder. Suarez var ikke førstevalget - og det ved han godt. I løbet af vinteren forsøgte vi at hente Aguëro, men det lykkedes ikke,« fortæller Zubizarreta.

Men da han indså, at det var umuligt at få fat på den argentinske angreber, blev uruguayaneren klubbens eneste mål næste sommer.

SOCCER-SPAIN/

»Chiellini-episoden (skulderbiddet ved VM-slutrunden, red.) skete, mens forhandlingerne var i gang. Den fik mange af klubberne, som var interesserede i ham, til at trække sig, der blev sat spørgsmålstegn ved hans karakter, og hvor lang hans karantæne ville blive. Jeg følte, at det var det rigtige tidspunkt til at intensivere jagten på ham. Jeg kunne lide alt, hvad jeg så: han var ikke statisk, han kunne løbe i kanalerne, og han tilførte os noget, som vi manglede. Og så var der den anden afgørende faktor: lige fra begyndelsen var han desperat for at komme til Barca,« fortæller den tidligere sportsdirektør.

Zubizarreta erkender, at man i Barcelona var lidt bekymrede omkring karantænens omfang, og hvordan den ville påvirke hans omstilling til spansk fodbold. Men den betænkning gjorde Suarez som bekendt til skamme, da han først kom i gang. Zubizarreta var dog selv blevet fyret fra rollen sportsdirektør kort efter nytår 2015.

SMS

Hitter på Facebook