Barcelonas forsvarsspiller Gerard Pique ville ikke komme med undskyldninger for nederlaget til Milan.

Det var en ærlig Gerard Pique, der efter Barcelonas 0-2 nederlag til Milan i Champions League skulle sætte ord på skuffelsen.

- Det er et virkelig skidt resultat. Vi spillede skidt, og der er ingen grund til at komme med undskyldninger, sagde han til BBC.

- Da de scorede det første mål, mistede vi kontrollen. Det er et svært sted at spille, og Milan er en klub med masser af historie.

Milan havde særdeles godt styr på Barcelonas normalt farlige angreb, så spanierne skal hjem at finde løsninger på det kompakte forsvar, der formentlig kommer til at møde dem i returopgøret.

- Det er klart, at vi skal vinde returopgøret. Vi skal forbedre os og skal lære fra i aften. Vi ser frem til at slå igen på en af de magiske aftener på Camp Nou, sagde Barcelona-forsvareren.