FC Barcelonas Eric Abidal kan ifølge i en spansk organisationsleder få svært ved at vende tilbage til fodbolden.

Lederen af Spaniens nationale organisation for organtransplantationer, Rafael Matesanz, fortæller til den spanske avis Marca, at FC Barcelonas Eric Abidal kan få svært ved at vende tilbage til sporten efter sin forestående levertransplantation. - Det er klart, at alt vil kunne gå godt, og han (Abidal, red.) vil spille fodbold igen på et højt niveau, men fodbold er en kontaktsport, og en af de ting, du skal undgå efter en transplantation, er slag i dette område, siger han. - Han bliver nødt til at tage en række forholdsregler for resten sit liv - inklusive det at han ikke må blive slået i det område. Han vil få en medicinsk behandling og vil løbende få det undersøgt. Abidal har været fast inventar for FC Barcelona i denne sæson, hvor det er blevet til 20 kampe i Primera Division, men venstrebacken har ikke spillet, siden han blev skadet i det franske landsholds venskabskamp mod Tyskland i starten af marts.