Italienerens ekskæreste har født en pige i støvlelandet, mens han selv er i England.

Super-Mario skal til at være Super-dad.

Manchester City-angriberen Mario Balotelli er nemlig blevet far til en lille pige, som skal have navnet Pia Balotelli. 

Det skriver det italienske medie Gazzetta dello Sport, der samtidig beretter, at Balotellis datter kom til verden i Italien, Napoli, onsdag aften.

Som sædvanlig med Mario Balotelli er der lidt kontrovers med i historien, for angriberen var i England, mens ekskæresten Raffaella Fico fødte deres datter. 

Lørdag skal Mario Balotellis klub i kamp, når ærkerivalerne fra Manchester United kommer på besøg på Etihad Stadium i et vaskeægte topopgør mellem nummer et og to i Premier League.