Hvor godt et forhold havde Cristiano Ronaldo i virkeligheden til sine tidligere holdkammerater i Manchester United?

Det hersker der vist en del uenighed om. For Cristiano Ronaldo sagde én ting på et pressemøde tirsdag – holdets daværende anfører, Rio Ferdinand, sagde noget andet senere på dagen.

Cristiano Ronaldo først:

»I Manchester United vandt vi Champions League, og jeg talte ikke med Ferdinand, Giggs eller Scholes. Vi sagde ’hej’ til hinanden, og det var det,« forklarede portugiseren på et pressemøde i forbindelse med det kommende Champions League-møde mellem Real Madrid og AS Roma.

Se også:Bedre end Ronaldo, Messi og Neymar: Sensationsholdets scorekonge slår til igen:

 
Borja Baston kunne sende bolden i kassen efter et flot oplæg fra Inun.-
Vis mere

Den udtalelse blev Rio Ferdinand senere konfronteret med i studiet hos BT Sport under tirsdagens CL-transmission.

»Han har skåret mig fra. Han plejede at bo ved siden af mig. Utroligt,« lød det her fra Rio Ferdinand.

Han blev så (med et smil) spurgt, om ikke han skulle have kokkereret for sin portugisiske holdkammerat.

»Han kunne ikke lide min mad,« udbrød Rio Ferdinand.

Cristiano Ronaldo endte i øvrigt med at udvandre fra det pågældende pressemøde i Rom. Han var blevet sur over et af spørgsmålene.

Han var heller ikke glad for at skulle sammenligne FC Barcelonas trioen Lionel Messis, Luis Suarez’ og Neymars tilsyneladende gode forhold til hinanden på og uden for banen vs. Forholdet mellem Cristiano Ronaldo, Gareth Bale og Karim Benzema.

»Bale bliver ikke bedre af at komme over til mig for at spise. Vi er alle professionelle,« nåede Cristiano Ronaldo at sige.