KØB PLUS!

Av Agger: Kåret som flop

Daniel Agger får sjældne hug for en skidt præstation i Liverpools nederlag til Stoke

Selvom det går Liverpool dårligt, så plejer i hvert fald én mand gå fri af kritikken. Daniel Agger. Men sådan er det desværre for danskeren ikke efter Liverpools nederlag på 1-3 til Stoke på 'Boxing day'.

Danskeren havde en sjælden dårlig dag, og det bliver bemærket blandt fans og medier. Fodboldsitet goal.com, som vanen tro giver karakterer til alle spillerne, kårer Agger til "Flop of the match" med kun 1,5 stjerner. Den laveste karakter af alle spillerne.

Agger havde blandt andet en uheldig fod med i Stokes mål til 2-1 og 3-1

Liverpool-træner Brendan Rodgers var da heller ikke tilfreds med hverken Daniel Agger eller hans makker i midterforsvaret, Martin Skrtel. Til klubbens hjemmeside, siger Rodgers:

- Det første mål vi indkasserer var ret uheldigt - Skrtel glider, og så afslutter Walters rigtig godt. Men ved de to andre mål, skal vi være bedre. Spillerne skal være bedre i de situationer.

På avisen The Guardian beskrives Daniel Aggers præstation i kampreportagen på følgende måde:

- Stokes andet mål var en katastrofe set fra Liverpools synspunkt. Agger undlod at følge Jones ved Glenn Whelans hjørne, og Glen Johnson, som havde forladt sin position ved stolpen, kunne kun rette Jones' hovedstød op i hjørnet.

Skidt kamp af Agger, og for en gangs skyld hård kritik i medierne, men med Aggers popularitet i Liverpool skal han nok overleve.

Liverpool ligger efter nederlaget placeret lige midt i tabellen med 25 point. Det er hverken tæt på toppen eller bunden.

Læs også: