Atletico Madrid vandt 2-0 over Levante, og dermed sidder holdet tungt på andenpladsen i Primera Division.

Mesterskabsræset i Spanien plejer at være en duel mellem Catalanien og Madrid, og det er det også i denne sæson – men indtil videre ikke med den ventede repræsentant fra hovedstaden.

Atletico Madrid har nemlig givet storebror Real Madrid baghjul indtil videre, og i dag øgede hovedstadsklubben forspringet yderligere ned til Real Madrid, da holdet vandt 2-0 hjemme over Levante.

Radamel Falcao plejer at score målene for Atletico Madrid, men i dag overlod han scenen til holdkammeraterne Adrian og Koke. Førstnævnte gjorde det til 1-0 efter 32 minutter, og Koke fordoblede efter en time.

Topholdet i Primera Division, Barcelona, tabte i går for første gang i sæsonen, og det betyder, at Atletico Madrid haler en smule ind på storklubben. Otte point adskiller nu de to hold, mens Atletico har ti point ned til Real Madrid. Det forspring kan dog blev til syv, hvis Real Madrid besejrer Valencia senere søndag aften.

tipsbladet.dk