Michael Laudrup bliver af Michael Keown kåret som årets træner i Premier League

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Herhjemme i Danmark er vi vilde med Michael Laudrup. Journalister skriver alt, hvad der rør sig omkring Laudrup, og danskerne sluger alle historier råt. Men det er ikke bare et dansk fænomen at hylde den danske træner. På trods af en blandet start i Swansea er Michael Laudrup blevet et respekteret navn i Storbritannien.

Den tidligere Arsenal-spiller Martin Keown skriver klummer for den engelske avis Daily Mail, og han er så imponeret over Michael Laudrups arbejde i Wales-klubben, at han kårer Michael Laudrup som årets træner i Premier League. Keown giver Michael Laudrup følgende ord med på vejen:

- At følge efter Brendan Rodgers på Liberty Stadium var ikke let. Ja, det tog spillerne lidt tid at vænne sig til hans stil, men Laudrup har taget spillerne til et nyt niveau, som specielt peger fremad. Det er ikke nogen dårlig præstation, skriver Arsenal-legenden. 

Michael Laudrup begyndte i Swansea med at vinde et par store sejre, hvilket en kort overgang gav ham og klubben førstepladsen i Premier League. Siden gik det lidt ned ad bakke, og der begyndte at opstå historier om, at spillere i truppen ikke var helt tilfredse med Laudrup og hans ledelse. Men stemningen i en fodboldklub - og i medierne - kan hurtigt vende, og efter en god periode, hvor Swansea har drillet flere af topholdene, flyder roserne igen Laudrups vej.

Senest spillede Swansea 1-1 mod Manchester United, og holdet ligger inden Boxing day-runden på 11. pladsen i Premier League.