Arsenal har udlejet Arshavin til Rusland

Andrey Arshavin har fuldført sit skifte fra Arsenal til Zenit St. Petersborg.

Fredag aften kunne skysports.com fortælle, at Arsenals Andrey Arshavin var tæt på at vende hjem til Rusland og Zenit St. Petersborg. Og det engelske medie havde ganske ret.

Begge parter bekræfter nu, at de efter en pause på godt fire år nu er sammen igen. På sin Twitter skriver Andrey Arshavin "It's done", mens russerne på deres website byder deres gamle stjerne velkommen tilbage på Petrovsky Stadium, som også var Arshavins hjemmebane fra 2000 til 2008.

- Arshavin er tilbage! FC Zenit byder Andrey Arshavin velkommen tilbage til St. Petersborg, kan man læse på den russiske klubs hjemmeside.

Den 30-årige angriber, der blev hentet til Arsenal som klubbens dyreste spiller nogensinde, har været udsat for massiv kritik i denne sæson, hvor præstationerne har ladet noget tilbage at ønske. Og det er uden tvivl en af grundene til, at Arshavin har fået lov at vende hjem. I første omgang spiller Andrey Arshavin sæsonen færdig på en lejeaftale i Zenit.

Også en anden Premier League-spiller er skiftet til Rusland. Fredag aften kom det frem, at Christopher Samba var blevet solgt fra Blackburn til russiske Anzhi.

Tipsbladet.dk

Læs også:

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
HISTORISK BILLIGT: Få fast rente på 1%

HISTORISK BILLIGT: Få fast rente på 1%

26/08
Privatøkonomi

Spar penge: Få styr på dit boliglån

16/07
Privatøkonomi

Scor en formue: En halv million mere i pension

10/09
Privatøkonomi

Få bankbogen til at svulme

22/08