HSV-sportsdirektør Frank Arnesen er til EM, hvor han kommer med gode råd til, hvordan Danmark skal slå Holland.

Han stod bag PSV Eindhovens opblomstring og talenteksport, inden han rykkede videre til Chelsea. I dag er Frank Arnesen sportsdirektør i Hamburger SV, men har stadig et særdeles giftigt indblik i hollandsk landsholdsfodbold.

Den danske fodbold-boss og fhv. landsholds-gavflab er selvfølgelig på pletten i Ukraine, hvor han stikker sin gamle landsholdskollega et par gode råd til aftenens kamp.

- Vi skal angribe deres venstre side og håbe, at Rommedahl har en god dag. De er sårbare i venstre forsvarsside. Joris Mathijsen har spillet alle kampe under Bert Van Marwijk i forsvarets venstre side, men han er skadet, og i stedet spiller Ron Vlaar, der har haft en god sæson i Feyenord, men som ikke har international erfaring. Det har deres venstre back Jetro Willems heller ikke. Han er bare 18 år, og han skal selvfølgelig udfordres, siger Frank Arnesen til Sporten.dk.

- Desuden har de Van Bommel på midten... En fantastisk strateg, men går man i ryggen på ham, er det altså ikke altid, at han følger sin mand, så nogle hurtige løb henover midten kan også gøre dem sårbare, opfordrer Arnesen, der tror på, at Danmark kan overraske mod den på papiret stærkere, orange overmagt.

- Alt kan ske i fodbold! Det så vi i går, da Polen med 11 mod 10 burde have vundet, men de endte at gå heldigt uafgjort, siger han.