Andreas Laudrup tæt på chokskifte

Ifølge flere franske medier skifter Andreas Laudrup fra FC Nordsjælland til Saint Etienne i Frankrig.

FC Nordsjælland sagde tirsdag farvel til Mikkel Beckmann, og nu er endnu én af klubbens danske mestre på vej væk fra klubben.

Således skriver flere franske medier, at Andreas Laudrup skifter til den franske klub St. Etienne.

Andreas Laudrup kom til FC Nordsjælland i 2009, men den danske offensivspiller har været inde og ude af holdet i FC Nordsjælland i denne sæson. Og nu tyder det altså på, at han fortsætter karrieren uden for landets grænser.

Hverken Saint Etienne eller de danske mestre har officielt bekræftet handlen endnu, men ifølge sporten.dks kilder i FC Nordsjælland er skiftet tæt på at være en realitet.

FC Nordsjællands sportsdirektør Jan Laursen har tidligere udtalt, at han forventer både tilgange og afgange i løbet af dette transfervindue.

Tipsbladet/sporten.dk

Læs også: