Carlo Ancelotti, træner i Paris St. Germain, udelukker et køb af den portugisiske superstjerne.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Problemerne i Real Madrid hober sig op, og på det seneste har endnu et af slagsen meldt sig på banen. Ifølge spanske medier vil klubbens største stjerne, Cristiano Ronaldo, væk fra den spanske hovedstad.

Der findes ikke mange klubber, der kan være potentielle arbejdsgivere for den portugisiske superstjerne, men én af dem er hovedrige Paris St. Germain. Derfor kører rygtemøllen i øjeblikket hurtigt med historier om Ronaldo og den franske klub, men det forsøger Carlo Ancelotti nu at sætte en stopper for.   

- Der er ingen chance for, at Ronaldo kommer. Det er der ikke penge til. Det bestemmer viljen hos hans nuværende klub, siger Paris St. Germains italienske træner til La Stampa. 

- Det, jeg har læst i avisene giver ingen mening. Med Lucas Moura (brasiliansk offensivspiller, der kommer til Paris i januar, red.) har jeg 30 spillere, og jeg behøver ikke flere, forklarer Ancelotti endvidere overfor den italienske avis. 

Carlo Ancelottis job trues i øvrigt af Cristiano Ronaldos nuværende træner, José Mourinho, men det lader ikke til at ryste den tidligere AC Milan- og Chelsea-boss. 
 
- Jeg er meget rolig, slutter Carlo Ancelotti.