Folkevognsklubben har købt Bremen-manageren fri

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Klaus Allofs, der siden 1999 har været manager i Werder Bremen, skifter til Simon Kjærs og Thomas Kahlenbergs klub VfL Wolfsburg.

Det er Werder Bremen fortæller senere i dag på en pressekonference, skriver Bild.

Den fyrede Felix Magath var både træner og manager. Som træner er han foreløbig blevet erstattet af Lorenz-Günther Köstner, men rygterne fortæller, at Allofs vil tage den nuværende træner Thomas Schaaf med til Folkevogns-klubben.

Det menes, at Wolfsburg har betalt ca 17 millioner kroner for Allofs, der havde en kontrakt i Bremen til sommeren 2015.

Hans største triumf i de 13 år i Bremen var, da mesterskabet blev vundet i 2004. I 2004 og 2009 vandt Bremen pokalturneringen.