Manchester Uniteds mangeårige manager har ingen planer om at slippe tøjlerne.

Premier Leagus ældste træner, Alex Ferguson, klistrer til taburetten trods en alder på 71 år.

Skotten er vel nok den eneste træner i verden, der selv beslutter, hvornår han vil stoppe på topplan, og selv om han for ti år siden egentlig havde annonceret sit farvel, er han stadig aktiv i 2013.

Og det bliver han ved med trodser rygter om en afsked til sommer.

- Jeg håber at blive her et stykke tid endnu, siger Alex Ferguson til tv-stationen Abu Dhabi Sports.

Det går da også forrygende for Manchester United med skotten som frontfigur.

Premier League-klubben ligger på en sikker førsteplads i hjemlandet, og i Champions League spillede klubben sig med lethed i ottendedelsfinalerne til foråret, hvor Real Madrid venter.

Senest blev det på denne årets første dag til en sikker sejr på 4-0 ude over Wigan i Premier League.
  
Alex Ferguson har opnået 12 engelske mesterskaber, fem FA-Cup-triumfer og to Champions League-pokaler som manager for Manchester United.