Daniel Agger er stolt over at repræsentere Danmark, men først og fremmest drevet af jagten på succes. Næste mål er Portugal
Internettet fungerer ikke på spillerhotellet. Kun sporadisk i hvert fald. Det begrænser kontakten til familien, hans kone Sophie og deres søn Jamie, der ellers plejer at være inden for virtuel rækkevidde via Skype. De er hans afsavn.
Han har let til lejrkuller. Den har været der længe, som han siger med et smil, for når så mange mennesker (23 spiller, et par håndfulde trænere og behandlere, samt hvad der dertil kommer af kommunikationsmedarbejdere, PET-folk og sponsorer) er samlet på ét hotel, i én flyver, i én bus, på én træningsbane, på ét stadion, er det umuligt at undgå i en eller anden udstrækning.
Det tager han med. Selvfølgelig gør han det. Stoltheden over at være blandt de 23, der repræsenterer hans land, tillader ham ikke andet, og så er der drivkraften. Den er der mere end noget andet: Jagten på succes.
- Det handler om det med at have succes i det, du laver. Det kan du tage med alle steder, og det er lige meget, om du skriver en god artikel, eller hvad du gør. Det mange mennesker stræber efter, det er at få succes, og når du kan gøre det på et hold, så er du flere om at dele glæden. For eksempel Hollands-kampen; det skabte så god en stemning, så positiv en stemning, og det er også en form for succes at få den ting frem i et omklædningsrum. Det håber jeg kan bære os videre, siger Daniel Agger.
Hans krop er dækket af billeder på ting og fænomener, der har betydning for ham. Vikingerne er svære at overse. Styrken, viljen, modet. På den måde bliver han selve personificeringen af landsholdets slogan ved EM ’Vikinger uden frygt’, og derfor er han som de facto-anfører den logiske leder for den generation, det moderniserede landshold, der i efteråret 2011 trådte i karakter og nu er parat til sit gennembrud.
- Jeg synes, det er modent til det (succes, red.). Og ikke kun fordi vi vinder over Holland. Jeg synes, vi over de seneste otte-ni måneder har bevist, at vi kan skabe nogle resultater. Også på en måde, som er overlegen. Jeg synes, vi mod Norge og Sverige - og igen mod Portugal - fik noget af det frem, som det her hold kan præstere. Og det gør det jo ikke mindre dårligt, at vi kan slå Holland, siger Daniel Agger, inden han efter en kort pause tilføjer:
- Men som jeg også sagde forleden: Der er lang vej, og det er ikke overstået endnu.
Daniel Agger følger med i alt. Han er velorienteret om dagsordenen, og når nettet ellers fungerer, læser han med i de danske aviser. Her kan han også konstatere, at danskerne er blevet ramt af fodboldfeber efter sejren over Holland. Han lægger hovedet på skrå og smiler igen sit næsten overbærende smil.
- Det er skønt, hvis der spreder sig en fodboldstemning. Nu er Danmark jo sådan et dejligt land, hvor alle har en mening, både når det går godt, og når det går skidt. De er hurtigt på nakken af os, og de er hurtigt med os. Det er jo skønt. De kan være nok så negative det ene øjeblik og dejligt positive det andet. Det afspejler I (medierne, red.) jo meget godt, for det kan I også. Det kan vi også. Vi bliver også hurtigt negative og positive. Det er dejligt, siger Agger.
- På et eller andet plan, så er det sådan, det skal være. Hvis man kan finde en god balance mellem at bakke op om hinanden og det at kunne være efter hinanden, så synes jeg, det er der, vi skal lande, for du får ikke noget godt ud af, hvis alt var positivt. Du skal også have det der spark i røven engang i mellem, og det, tror jeg, går meget godt hånd i hånd i Danmark, siger han.
Tegningerne på hans krop fortæller, at han mener det. At han midt mellem sort og hvidt finder lykke i den lille kultur, vi bare er få mio. om at dele. Her kommer vi tilbage til stoltheden.
- Danmark er mit land. Det er her, jeg kan spille. Jeg kan ikke spille andre steder. Og jeg har ikke andre muligheder. Hvis ikke jeg kunne komme på holdet her, havde jeg ikke andre muligheder, sådan som man har med klubholdet. Så selvfølgelig er det at være en af de 23, der er med, stort. Det er så få, der får lov til det. Det, tror jeg også, de andre drenge vil skrive under på. De har kæmpet så lang tid for det her. Vi er godt nok et lille land på fem-seks mio., men at kunne være med her, det er selvfølgelig stort.
Daniel Agger var første mand til at evaluere kampen mod Holland, da han i søndags på træningsbanen sammen med Morten Olsen og Peter Bonde med ord og fagter gennemgik det, der var gået godt, og det der var gået galt. Eller bare snakkede lidt om fodbold og sommerferie, som han selv affejende fortalte.
Men her etablerede de muligheden for at gøre det endnu bedre mod Portugal i aften, end mod Holland i lørdags:
- Det handler om at bygge videre på det, der er gjort godt og samtidig tage fat i det, der blev gjort mindre godt. Jo flere fejl, du kan udelukke, jo større chancer er der også for, at du vinder fodboldkampe, som han siger.
Og deri ligger håbet. I arbejdet med hele tiden at gøre det lidt bedre. Det er jagten på succes. Drivkraften.
