Daniel Agger glemte at dække John Terry op, da Chelsea og Liverpool spillede 1-1 på Stamford Bridge.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Daniel Agger havde en uheldig rolle, da Liverpool skulle forsøge at tage sin tredje sejr i træk over Chelsea på Stamford Bridge i Premier League.

I en chancefattig kamp blev danskeren direkte impliceret i Chelseas føringsmål, da hjemmeholdet 19 minutter inde i opgøret fik et hjørnespark. På det efterfølgende spark fra Juan Mata slap Daniel Agger sin direkte oppasser John Terry, der fra kort hold nemt kunne heade bolden i mål.

Scoringen fra John Terry var hans 50. mål i den blå klubtrøje. Målscorer John Terry, der var vendt tilbage til Chelsea-holdet efter fire dages karantæne som følge af racismesagen mod Anton Ferdinand, fik dog ikke det drømmecomeback, han var på vej til. 

Ti minutter før tid gik der nemlig et gys igennem stadion i London, da Luis Suarez i et raid mod mål løb ind i et frontalt sammenstød med John Terry. Den duel kom Chelsea-anføreren så skidt ud af, at han med smerter fra højre ankel måtte bæres fra banen.Chelsea fortsatte dog med at være det bedst spillende mandskab i første halvleg, og det var tæt på, at belgieren Eden Hazard kunne øge føringen, da han driblede sig frem til gæsternes felt og fik Fernando Torres' afslutning på mål tilbage til sig. Hazard flugtede til bolden, men ramte forbi.

Liverpool var særdeles skidt spillende i kampens første halvdel, og gæsternes præstation blev eksemplificeret ved, at Steven Gerrard, der normalt har et godt træf på bolden, prøvede sig af ude fra feltet med et langskud. Den bold trillede stille og roligt ud.

Manager Brendan Rodgers havde til denne kamp valgt at stille op med et tremandsforsvar med Daniel Agger på venstre side af Jamie Carragher og Andre Wisdom på den anden side.

Opstillingen med de tre mand bagerst gav lidt længere fremme plads til en femmandsmidtbane, men det var alligevel Chelsea, der styrede begivenhederne. 

Lidt symptomatisk var det nu Liverpool, der blev næste hold på måltavlen, og endnu en gang kom scoringen efter et hjørnespark. 

Det var topscorer Luis Suarez, der fik sat målet ind, da Jamie Garragher headede en bold videre til uruguayaneren på bagerste stolpe. Det var fjerde gang i træk, at Luis Suarez scorede på udebane.

Der var også plads til en stor chance i åbent spil, da selvsamme Luis Suarez på en frispilning til slut i kampen kom fri med Petr Cech, men keeperen kom godt ud og sikrede et point til sit Chelsea-hold.
 
Med det uafgjorte resultat er Chelsea tre point efter Manchester United på førstepladsen, mens Liverpool hænger fast i den nedre del med kun 12 point efter 11 kampe.