William Kvist havde det naturligvis skidt med, at Portugal på en scoring i allersidste sekund af Cristiano Ronaldo på hovedstød tabte EM-kvalifikationskampen i Parken med 0-1.

- Det er så bittert. Man kommer til at tænke på vores kamp mod Italien (i VM-kvalifikationen, red.) sidste år, sagde han efter kampen til Kanal 5 og tilføjede:

- Jeg synes, at dommerkendelserne til sidst går os imod. Men når det er sagt, er vores indsats okay. Selvom vi måske ikke rammer vores topniveau, var vi der.

Daniel Agger var heller ikke tilfreds.

- Hvis vi ikke kan vinde kampe som disse, så skal vi i det mindste komme afsted med et point. At de scorer i sidste minut, gør det hele endnu mere frustrerende. Det er svært at sige noget lige nu, sagde Daniel Agger, der ikke havde nogen anvisning på, hvordan Danmark rejser sig ovenpå skuffelsen.

- Lige nu er det svært at se, hvad der skal ske. Der var trods alt meget positivt at tage med fra kampen. Men det kan vi ikke bruge til noget lige nu, sagde Daniel Agger.