Liverpool fik ørerne i maskinen mod oprykkerne fra Southampton.

Stabilitet har været et fremmedord for Liverpool i denne sæson, og tendensen fortsætter. Efter en fin periode er Liverpool på en resultat- og præstationsmæssig slingretur.

Lørdag endte den tur i grøften, da holdet - med Daniel Agger på banen i hele kampen - tabte 1-3 til Southamptons oprykkere. Morgen Schneiderlin, Rickie lambert og Jay Rodiguez scorede for det undertippede hjemmehold, mens brasilianske Coutinho scorede Liverpools enlige træffer.

Andetsteds i Premier League fik Aston Villa en epokegørende sejr, daBirmingham-holdet med en 3-2-sejr over Queens Park Rangers sparkede sig lidt på afstand af nedrykningsstregen. Omvendt er det tabende London-mandskab nu i højeste nedrykningsberedskab. Harry Redknapps drenge har nu syv point til redning. Queens park Rangers har otte kampe til at hente de point, der skal til, hvis Premier League næste år skal skiftes ud med The Championship.