Det var en slemt skuffet Steffen Rasmussen, der blev interviewet af TV3+ efter torsdagens pokalfinale.

Målmanden måtte to gange fiske bolden ud af nettet, og da AGF kun lavede et enkelt mål, betød det, at euforien døde ud for AGF’erne.

»Jeg er mega skuffet. Vi havde momentum i anden halvleg og havde mulighederne,« sagde Steffen Rasmussen efter kampen.

AGF skabte ellers flere gode chancer, og havde i store dele af kampen et fornuftigt tag på FCK, men så dukkede William Kvist op på kanten af feltet og satte bolden i nettet. Og den scoring gjorde særligt ondt på Steffen Rasmussen.

»Hvis ikke den bliver rettet af, så har jeg den. Det er to lortemål, de får,« sagde den skuffede målmand.

Det var et skuffet AGF-hold, der blev den lille i pokalfinalen med FC København.Alexander Juel Andersen sagde til TV3+ efter kampen:«Når skuffelsen har lagt sig, så vil jeg huske, hvor fed en oplevelse det var«.
Det var et skuffet AGF-hold, der blev den lille i pokalfinalen med FC København.Alexander Juel Andersen sagde til TV3+ efter kampen:«Når skuffelsen har lagt sig, så vil jeg huske, hvor fed en oplevelse det var«. Foto: Axel Sch¸tt
Vis mere

AGF-fansene var mødt op i hobetal, og efter nederlaget fik de et par rosende ord med på vejen fra den skuffede målmand.

»Vi har mange fantastiske tilhængere, der bærer os hele vejen. Vi kan kun lette på hatten.«

AGF er trods pokalnederlaget stadig det mest vindende hold i pokalsammenhæng med hele ni pokaler. Den seneste blev dog vundet for tyve år siden.