KØB PLUS!

Agent: Zlatan vil til Napoli

Zlatan Ibrahimovic' agent, Mino Raiola, fortæller, at den lange svensker skulle være interesseret i komme til Napoli.

Zlatan har spillet i mange klubber, men han har aldrig været tæt på et skifte til Napoli. Det kan dog blive ændret på en dag. Ifølge Zlatans agent, Mino Raiola, skulle svenskeren således være interesseret i at tørne ud for Napoli, da han er meget imponeret over det myteomspundne San Paolo-stadion.

- Jeg kan afsløre, at Ibrahimovic har ønsker om at spille i Napoli. Han har fortalt mig, at han en dag ville spille der, fordi han kan lide San Paolo-stadion, siger Raiola til Sky Sports Italia.

Raiola kommenterede herudover også på andre af sine klienter. Han siger til Sky Sports Italia, at Mario Balotelli ikke er på vej til Napoli, som der har været rygter om.

- Der er 0,0001 procent chance for, at Balotelli vender tilbage til Italien nu, sagde Raiola, og kommenterede også på Berlusconis udtalelser om, at Balotelli er et ’råddent æble’, som kan inficere deres omgivelser.

- Balotelli er ikke et råddent æble, han er et kirsebær. Berlusconi har lavet en fejl, det er en fadæse.

Tipsbladet.dk

Læs også: