KØB PLUS!

Adriano med i grimt selskab

Brasilianske Luiz Adriano er med blandt på listen over året mest usportslige bedrifter efter målet i Parken.

Luiz Adriano fra Shakhtar Donetsk fik af UEFA en spilledags karantæne for, at have blæst på fair play-reglerne i Champions League kampen mod FCN i Parken, og nu kan den upopulære brasilianer føje endnu en "hæder" til sin samling.

Det er det amerikanske sportsblad Sports Ilustrated der har lavet listen "Anti-Sportsman of the Year". Listen toppes dog ikke så overraskende af den amerikanske cykelrytter Lance Armstrong, der systematisk dopede sig til samtlige af sine syv sejre i Tour de France.

På en andenplads over usportslig opførsel finder vi 8 kinesiske badmintonspillere, der alle blev smidt ud af de Olympiske lege for bevidst at tabe kampe for at få en mere favorabel modstander i den efterfølgende runde. På tredjepladsen ligger den måske for danske læsere ukendte NHL spiller Raffi Torres fra Phoenix Coyotes. Han fik hele 25 spilledages karantæne for en tackling i hovedet der sendte Chicago Blackhawks Marian Hossa direkte på hospitalet. 

Og endelig på fjerdepladsen finder vi så den brasilianske samba-snyder Adriano der er kommet med på listen for sin opførsel i kampen mod FCN. Adriano opsnappede bolden efter et dommerkast og løb derefter ned og afdriblede den forbavsede FCN-målmand, Jesper Hansen, og scorede i det tomme mål til 1-2. 

På listen finder vi også John Terry fra Chelsea, der kom i skærsilden for sine racistiske ytringer mod Anton Ferdinand, cykelrytteren Philip Hindes, der fakede et styrt for at få omstart, samt hele New Orleans Saints. Du kan se hele listen her.

Læs også: