Adriano fortryder: Det værste nogensinde

Shakhtar Donetsk-angriberen, der scorede skandale-målet mod FC Nordsjælland, angrer nu igen sin forbrydelse mod fair play-principperne

Han har tidligere beklaget sin aktion, hvor han opsnappede en aflevering, der var tænkt i fair playens ånd, og scorede på den. Men Luiz Adriano er ikke færdig med at fortælle om sin fortrydelse over at have gjort det.

Mandag figurer nye ord fra Adriano om hændelsen som tophistorie på klubbens egen hjemmeside, og her bliver han meget direkte spurgt, om det er den mest pinlige episode i hans karriere.

Til det svarer den brasilianske angriber:

- Jeg har aldrig prøvet noget så negativt før, og forhåbentlig kommer jeg aldrig til det igen. Jeg fortryder, at det skete, og at det har haft en skadelig indflydelse på Shakhtars image, siger Adriano.

Citatet er en del af et større interview, som man kan læse i klubbens december-udgave af det officielle magasin.

Adriano fik i øvrigt en enkelt spilledags karantæne for sin aktion.

Læs også: