Den udskældte Shakhtar-målscorer forklarer, hvorfor han brød alle regler om fair play, da han scorede til 1-1 mod FC Nordsjælland.

Det var svært at forstå for både tilskuerne i Parken og for samtlige FC Nordsjællands spillere, trænere og ledere, hvordan brasilianske Luiz Adriano kunne finde på at bryde den uskrevne regel om fair play efter et dommerkast, da han løb ned og scorede til 1-1 bag en passiv Jesper Hansen.

Men brasilianeren forklarede sig over for sin træner Mircea Lucescu, og rumæneren forklarede til BBC, hvad der var gået galt:

- Jeg spurgte mine spillere, hvad der skete. Adriano sagde: 'Det var instinkt. Jeg ser bolden, og jeg driblede, og jeg scorede et mål.

Shakhtar-træneren sagde, at hans spillere ville lade FCN score som kompensation for Adrianos mål, og han mener da også, at det først var efter scoringen til 2-1, at det ukrainske hold igen begyndte at spille, selvom det ikke ligefrem så ud som de lod FCN score det andet mål.

- Vi ville lade dem score, der var stor forvirring på holdet. De fortjente at score, og efter 2-1 begyndte vi at spille fodbold. Det er en skam, at det her skete. Jeg beklager, lød ordene fra Lucescu.
 
KLIK HER FOR AT SE ADRIANOS SVINESTREG