Det kan blive meget svært for Leicester at gentage sidste sæsons mesterskab, da stjernerne langsomt forsvinder fra klubben.

Det er nok ikke til den store debat, at Leicester mesterskab i høj grad blev spillet hjem på grund af fantastisk spil fra Riyad Mahrez. Derfor vil det også være et kæmpe tab, hvis han skulle ende med at skifte klub, men det er der meget, der tyder på.

Arsenal er nemlig meget tæt på at få fingrene i den offensive kreatør. Det skriver det algeriske medie Le Buteur ifølge The Telegraph.

Det skulle være en handel i omegnen af 325 millioner kroner, og man forventer, at aftalen falder på plads inden for de næste døgn. Ifølge mediet er aftalen faldet på plads mellem Mahrez og Arsenal, men der skal stadig afklares med Leicester.

Arsenal har været på jagt efter flere nye offensive kræfter. Det blev bekræftet, at de fik afslået deres tilbud på den franske angriber Alexandre Lacazette.