Da Nicklas Bendtner onsdag blev præsenteret i Nottingham Forest, ytrede han straks sit ønske at starte på en frisk og flytte fokus til fodbolden. Men den er klubbens hovedsponsor, 888 Sport, desværre bare ikke helt med på.
Allerede samme dag, som danskeren blev præsenteret i sin nye klub, udnyttede bettingselskabet muligheden til netop at flytte fokus fra fodbold-Bendtner til internet-fænomenet Bendtner. På Twitter valgte hovedsponsoren at genoplive et af de mest berømte Bendtner-billeder, som han for cirka to år siden lagde på Instagram.
’Husk at beskytte dig mod solen,‘ skrev han til billedet, hvor han sidder helt nøgen kun med en bh til at dække sine kønsdele.
888 Sport har oprettet en konkurrence, hvor der er udloddet signerede Bendtner-trøjer. Alt, hvad man skal gøre, er, at tweete et billede, hvor man forsøger at lave den bedst mulige efterligning af danskerens bh-billede – assisteret af hastagget '#DareToBendtner'.
Det har naturligvis resulteret i, at internettet endnu en gang er gået helt i selvsving over Lord Bendtner.
Konkurrencen løber til klokken 17 torsdag eftermiddag, så der er stadig mulighed for at være med. Herunder kan du se nogle af de bedste bud indtil videre.
Vi begynder med lidt bacon:
Den lidt ældre:
Den med trøjen:
En mere:
Og en mere:
Den nemme:
Den frugtede:
Den glade:
Den hoppende:
Den alternative:
Den tæt på originalen:
Den med hatten: